Efter et par dage med gæster og andre sommersysler såsom ny dør i et redskabsskur, er arbejdet med J3 genoptaget. De 672 “gussets” på ribberne får lige lov at vente lidt. I stedet har jeg kastet mig over vingeroden.
Det er det allerinderste af vingerne der sidder fastmonteret på kroppen og bliver beklædt med aluminium når jeg kommer så langt. De bygges op af 3mm birkefiner. Arbejdet kræver lige at man refererer igen og igen til tegningen, for der er en lille vinkel indlagt, som vender modsat af hvad man skulle tro.
Stumperne er fint fræset fra Paolo, og pasformen er fremragende. Dog har jeg fundet en lille fræsefejl. På billede nr 2 kan man se 2 ribber. I den ene er der en fræsning der er 3 mm bred – sådan skulle den også have været på den anden… Nå – ikke noget en sløv hobbykniv ikke kan klare.
Generelt er det lidt “anderledes” at der slet ikke er nogle instruktioner. Der er kun et hæfte med en del fotos, hvor man kan se hvordan hver enkelt arbejdsprocess ser ud når arbejdet er gjort, og så er der den store tegning som er helt uvurderlig.
Det er virkelig et kit for modelbyggere med en del byggeri i logbogen – ellers ville man nok være fuldstændig lost….