Gemt væk og glemt

Der må altså snart gøres noget i forhold til borgere der bor på plejehjem.

Min egen far bor på demensafsnit på et plejehjem i Greve. Fælles for alle beboerne på et demensafsnit er at de ikke forstår noget som helst af det der foregår, de forstår kun at de nu i flere måneder har været forladt af alle de holder af – og de fleste beboere sidder nu apatiske og stirrer tomt ud i rummet. Tårerne triller ofte på de fleste, for de mangler helt fysisk kontakt med andre mennesker og frem for alt med dem de holder af.

Vi som pårørende forstår heller ikke noget af det der foregår. JA vi skal passe på dem der er udsatte, men ærligt talt giver det ikke mening at plejepersonale (som lige har været på genåbnet restaurant) må komme tæt på. Frisøren som har haft 70 kunder i går og i dag må også komme tæt på, men os der er pårørende bliver af hele systemet opfattet som spedalske.

Systemet forstår tydeligvis heller ikke hvad der foregår. Min mor har f.eks. fået påtale af Centerchef Martin Nordentofte for ikke at overholde retningslinjerne. Personalet havde bedt hende om at tage værn på i forbindelse med besøg. Der var ingen fysisk kontakt og hun holdt sig hele tiden på mindst 2 meters afstand selvom om hendes mand gennem snart 60år med tårer i øjnene ikke forstår hvorfor hun ikke vil komme tættere på. Selvsamme personale serverer en kop the – men da hun fjerner masken på 2-3 meters afstand for at drikke den serverede the – så falder hammeren med en indberetning til Centerledelsen.

Under partilederdebatten på Statens museum for Kunst i sidste uge var der flere der var inde på at Plejehjemsbeboere i gennemsnit bor på plejehjem i et år, og nej – det er ikke fordi de får det bedre og flytter et andet sted hen. Det handler om at dem der bor på plejehjem er så dårlige at de ender med at dø der. Mange er mentalt “væk” – og det er helt sikkert at mange af dem – hvis man kunne spørge – foretrækker at holde i hånd med deres nærmeste frem for månedsvis uden fysisk kontakt OGSÅ selvom kontakten skulle betyde at de dør af det. De friskeste af dem der er på plejehjem er udmærket godt klar over at de blot er der for at vente på at dø. Spørgsmålet er om vi alle helst vil dø alene eller med vores nærmeste omkring os…..

Der må ske noget, der må gøres noget…. Det der foregår lige nu er umenneskeligt både for plejehjemsbeboere og deres pårørende.