Gussets

Suk… Er i gang med at tælle til 672 eller deromkring. EN ribbe er lavet og det er en af dem med kun 24. Det tog vel en lille time. Med andre ord er jeg færdig ved samme tid i morgen …. Noooooot. Det her kommer til at tage tid. Men nu skal jeg ikke lyde alt for negativ. Det er hyggeligt

Ikke mere ribber.. lige nu

Efter et par dage med gæster og andre sommersysler såsom ny dør i et redskabsskur, er arbejdet med J3 genoptaget. De 672 “gussets” på ribberne får lige lov at vente lidt. I stedet har jeg kastet mig over vingeroden.

Det er det allerinderste af vingerne der sidder fastmonteret på kroppen og bliver beklædt med aluminium når jeg kommer så langt. De bygges op af 3mm birkefiner. Arbejdet kræver lige at man refererer igen og igen til tegningen, for der er en lille vinkel indlagt, som vender modsat af hvad man skulle tro.

Stumperne er fint fræset fra Paolo, og pasformen er fremragende. Dog har jeg fundet en lille fræsefejl. På billede nr 2 kan man se 2 ribber. I den ene er der en fræsning der er 3 mm bred – sådan skulle den også have været på den anden… Nå – ikke noget en sløv hobbykniv ikke kan klare.

Generelt er det lidt “anderledes” at der slet ikke er nogle instruktioner. Der er kun et hæfte med en del fotos, hvor man kan se hvordan hver enkelt arbejdsprocess ser ud når arbejdet er gjort, og så er der den store tegning som er helt uvurderlig.

Det er virkelig et kit for modelbyggere med en del byggeri i logbogen – ellers ville man nok være fuldstændig lost….

2 dage med ribber

Nå, det endte med at tage 2 dage at lime ribberne sammen. Det store problem har været at efterhånden som formen blev brugt skulle der tages mere og mere fat for at få cyanorester ud af rillerne. Det havde så den konsekvens at selvom formen er af nylon, så kom der bedre og bedre vedhæftning mellem listerne og formen. Så flere af ribberne har fået skader i forbindelse med at komme ud af formen som så efterfølgende har skulle repareres. Nå, men nu behøver jeg forhåbentlig aldrig mere den form. Jeg mangler “gussets” på alle ribberne. Det er små stykker 0,8 mm krydsfiner som skal dække og forstærke alle samlingerne. Er fristet af cyano men overvejer god gammeldags snedkerlim til formålet…. Omvendt er der 672 af dem så det kan være at mageligheden tager mig…

 

I gang med ribber

Det ser så enkelt ud, men holdnukæft et arbejde. Der er i vingerne ialt 22 “byg selv” ribber som konstrueres af ialt 44 meter 3×3 mm lindetrælister.

Disse lister skal konverteres til 288 listestykker – 17 forskellige – skåret så de passer i ribbe-gig’en. Paolo viser fin metode i fotomanualen hvor listerne stables og holdes sammen med tape – og skæres og slibes så i “grupper”. Ingen tvivl om at det hjælper en hel del på fabrikationstiden.

Ikke desto mindre må jeg konstatere at jeg har arbejdet på sagen i ca 10 timer idag – men nu er jeg så også færdig…. Nu skal listerne så bare klistres sammen.

SÅ er jeg kommet i gang

SÅ blev det sommerferie og NU er jeg kommet i gang… Ikke det vilde, men alligevel bliver dette første “ryk” et vigtigt ryk – nemlig konstruktion af ribberne.

Men først lige lidt om selve byggesættet.. Foreløbig står der minus 30.000 på kontoen. For de penge har jeg fået selve J-3 kittet, “Seat and Controlstick kit”, 10 meter beklædning og lidt Pinking tape… Trods alt ret mange penge, så forventningerne til kittet er HØJE

Forløbig er jeg imponeret.
Alle metaldele er FLOT sølvloddet og efterfølgende glasblæst. Alle andre dele – og der er mange flere end ventet – har høj grad af forarbejdning og detaljegrad og alt er fint pakket i nummererede poser… Nå men alle disse poser kommer vi til.

Først ribberne.

Ribberne skal laves af noget så “anderledes” som 3x3mm lindetræslister. Stakken af lister udgør intet mindre end 44,1 METER lister som altså altsammen bliver til vingeribber (fordelt på 70 styk af 63 cm).. Virker helt mærkeligt at et så stort fly skal have ribber der er lavet af 3x3mm lister, men jeg antager at der er en mening med galskaben, Det er givetvis scalarigtigt, og Lindetræ er da også forholdsvist hårdt, så det fungerer garanteret glimrende.

Ribberne skal konstrueres i en Nylonform der kommer udfræset fra Paolo. Den skal lige gøres klar først. Der er forboret en masse 3mm huller som i et par trin skal bores op til 9 mm. Man skal nemlig isætte en masse M5 skruer i en krydsfinerplade som bruges til at få ribberne ud af formen efter de er færdige. Først borede jeg op bagfra til 4,5 mm. Herefter borede jeg igennem nylonformen ned i krydsfinerpladen. Efterfølgende har jeg så skruet alle M5 skruerne i.. Noget af en posefuld, men der var ikke EN for meget og heller ikke EN for lidt. Til sidst har jeg boret alle hullerne i nylonformen ud til 9mm …. Klar til konstruktion.

Severin Cub 1/3

Jeg har besluttet at gå i gang med mit største byggeprojekt nogensinde.

Flyet er ikke det største jeg har haft – men næsten. Der er tale om en Paolo Severin 1/3 scala Piper J3 Cub. Originalflyet er 10,74 meter i spændvidde – og så bliver en 1/3 scala model 3,58 meter. Så, stor bamse,  det passer jo fint når man nu er en “Cub”

Hvorfor det er det største projekt, handler om kompleksiteten. En Cub er BESTEMT IKKE verdens mest avancerede fly – snarere tværtimod. Den er fra flyvningens barndom – fløj første gang i 1936, så ret beset er der tale om en stålramme og tilhørende vinger der er beklædt med lærred. En motor i næsen og ekstremt simpel instrumentering. Kontrol af rorflader sker med wiretræk – styrepinden minder mest af alt om et kosteskaft. Brændstofmåleren er en korkprop på en pind der går gennem brændstofdækslet som kan ses indefra. Når pinden er lang er der meget brændstof – og når pinden er kort er det tid at lande. Så enormt simpelt fly. Til gengæld er det produceret i ti-tusindvis af eksemplarer, og har været elsket over hele verden som privatfly eller træningsfly. Der er stadig MASSER at Piper Cub’s derude i flyveklar stand. Nu om dage er det nærmest “kult” , men historisk har det selvfølgelig også handlet om at der ER tale om et simpelt fly, og derfor er det både billigt at operere, vedligeholde og ultimativt restaurere.

Hvad angår modellen så er er sættet fra Paolo Severin meget “scalarigtigt” .. Kroppen kommer “færdigsamlet” bygget i rustfri stålrør. Ribber i opbygget konstruktion (ENORMT meget arbejde) – og så alt det andet… Der kommer MASSER af detaljer. Glæder mig til at komme igang